30-03-2021

Ester har fødselsdag - nu 8 år

Ja det er den tid på året, det sker hvert år den 30.Marts at Ester har fødselsdag og selvfølgelig er der købt gaver til hende, hun har allerede godkendt dem – 2 spande med godbidder!
Ester er blevet en senior og det kan faktisk godt mærkes, hun bliver hurtigere træt når der leges om end jeg har en mistanke om at hun aldrig helt er kommet ovenpå efter betændelsen i bugspytkirtlen, vi har ikke svømmet det sidste års tid måske bør vi begynde på det igen da Ester også er ved at blive lidt øm i hofterne, jeg har i et stykke tid givet hende et tilskudspulver i maden som skulle ”smøre” leddene men jeg har svært ved at vurdere om det gør nogen forskel, det hedder Flex HA – det bliver ikke ringere i hvert fald, derudover er status er at Ester igen har haft en nedtur med bugspytkirtlen, i hvert fald var der et eller andet efter hende, en penicillin kur fik hold på det skidtmas så vi er tilpasse igen
Men gode gamle Ester glemmer jo at når man er senior så skal man tage den lidt med ro, så der mosles igennem som for nyligt hvor Ester skulle passe feriehund – det var lige ved at blive for meget for ”Estersen” som hun bliver kaldt :-) hunden (hund er at overdrive til den gode side ifølge Ester) vi havde på besøg var vel det man kan betegne som en uopdragen bisseblanding af en boxer, en labrador og et eller andet gespæst fra en anden verden, og i dens hjerne stod der kun to ting, enten MAD! eller BALLADE! …. Og ballade delen var lige vel rigeligt til hvad Ester ville tolerere så i løbet af de 4 dage blev der skruet gevaldigt op for Esters afrettelses gen selv om gespæstet vist ikke fattede ret meget af Esters vrissen – Ordnung muss sein! råbte Ester konstant, man har vel lidt tyske rødder – et eller andet sted langt ude…….

Ellers er alt vist som det plejer, Ester holder skansen det bedste hun kan ellers kalder hun på mig, frækdyr. vilddyr, vildkatte og andre uindbudte bliver strengt kontrolleret og Ester er lynhurtig til at hive bødeblokken frem hvis der ikke er autoriseret adgangs pas udstedt
Og lige det der med bødeblokken, det er altså nu engang sjovest når katten vil løbe, ingen af de tilhørende 3 katte på matriklen gider at løbe så de er lidt kedelige synes Ester, men den røde hankat som indimellem listede sig ind i værkstedet for at spise med, det var sagen når Ester lige kunne få den skubbet godt i gang, men for noget tid siden vi kom i værkstedet lå den røde kat på stolen i værkstedet og selv om Ester gjorde sit bedste kunne end ikke hun få den til at røre rigtig på sig, desværre var Esters røde ven enten blevet påkørt eller havde været i et slagsmål hvor han var blevet svært skadet, kattens værn blev tilkaldt men kattens liv stod ikke til at redde så nu leder Ester efter nye udfordringer hvor man kan være lidt hård i flinten og dele en bøde ud uden at få svar på tiltale, og når man nu er blevet senior over schæfer sheriff så har ingen her på stedet nu noget at skulle ha sagt, udover ”værsgo Ester her er din mad, velbekom og TILLYKKE med fødselsdagen”  :-)