03-09-2013

Ester og leverpostejmaden

Nu er det ved at være noget tid siden der har været skrevet lidt om Esters hverdag og det er bestemt ikke fordi at hun ikke har lavet unoder og ballade men høsten har stået for døren og i skrivende stund mangler der da også 2 gode høstdage før kornet er i hus,nå men nok om det bloggen her skulle jo fortælle lidt om Esters oplevelser

Ester er blevet topdollar forsikret,det er ganske nyt for mig at sygeforsikre min hund,den gamle hund var det ikke - men jeg har valgt det udfra at jeg ikke vil stå i en situation ved dyrlægen hvor jeg skal overveje om det nu også er klogt at bruge en større formue på at hjælpe min bedste og mest trofaste ven hvis uheldet skulle ha været efter hende, her vil de fleste hundeejere vel sige at de vil gøre alt for deres bedste ven og det vil jeg også men jeg må samtidig erkende at hvis der ikke er stor chance for at et sygeforløb ender nogenlunde godt så er jeg nok ikke typen der vil bruge måske 15000 - 25000 kr på min hund,jeg ved godt det kan lyde lidt barskt i nogle hundeejeres ører at have den holdning men når forsikringen er tegnet og hvis dyrlægen vurderer at der er gode muligheder for helbredelse så er teknikken og mulighederne for behandling af dyr efterhånden blevet ganske omfattende og kostbar ja så er jeg fri for at skulle stå ved den skillevej hvor jeg skal træffe et møghamrende forfærdeligt valg for min mest trofaste ven som er en stor del af min hverdag,jeg har valgt at forsikre Ester i Dyrekassen Danmark på den helt store remskive https://dyrekassen.dk/hundeforsikring/hundtotal  hundtotal plus så hun også er dækket vedrørende led,knogler og medicin,sådan en forsikring på en schæfer koster omkring 2500 kr om året og selv om det kan virke dyrt må sige at jeg har en god mavefornemmelse med at betale den præmie,men jeg håber pengene er spildt og jeg aldrig får brug for den forsikring ! mit råd til jer hundeejere er - tegn nu den forsikring - I har vel også huset og bilen forsikret så hvorfor ikke forsikre sin bedste ven også og ungå at skulle foretage et valg som ingen af os har lyst til,jeg valgte den helt store pakke til Ester da det er noget nemmere at ændre "nedad" end "opad" i en forsikring

 

Ester har været barnepige for Zaki i en 14 dages tid hvor min broder lå og solede sig på Kreta og jeg skal lige love for at der blev gang i huset da Zaki kom på ferie, som om det ikke er nok når Ester tumler rundt og laver ballade så blev der godt nok brændt noget energi af i et par uger men jeg tror at både Ester og Zaki havde det rigtig sjovt, i kan selv prøve at vurdere det ud fra klippet her http://www.youtube.com/watch?v=42KgdRKAMZc&feature=c4-overview&list=UUh8_SnjBaivwnkNfI999IEg men selv om Zaki er rigtig nem at passe så er to hunde nok lige en for meget til mit temperement - Billedet her ovenover er taget da trætheden endelig satte ind og der blev stille i huset,men det holdt ikke længe ..................

 

Ester er i DEN grad kavildøv og der arbejdes hårdt på at lære hende hvad ordet nej betyder men det er da godt nok allerhelvedes svært at trænge igennem skal jeg love for,ja Ester laver sine egne regler så det diskuterer vi en del hende Ester og mig, vi skal meget snart til at have en forligsmand til at afgøre hvem der er hund og hvem der er herre her på stedet😉 ja det kan gå så ilde at jeg må ty til hundetræning,noget som vi begge nok ville ha godt af ........... ja ja der kommer en løsning imorgen ..............

 

Status rapporten for Ester er lige nu at det ene øre kun står op engang imellem,men begge ører er i alarmberedskab når der er "lyde" og hun er allerede ved at blive vagtsom,vi er ude at hilse på skraldemanden hver gang han er her for nok skal Ester være vagtsom men hun må ikke blive bidsk og de to kommer rigtig godt ud af det med hinanden så det er ved at være på plads,noget som ikke er helt på plads endnu er at Ester gerne vil udforske alting så hun sniger sig på "tur" hvis jeg er uopmærksom et kort øjeblik og er hun først kommet et lille stykke væk og ser en kat eller en tilfældig forbipasserende ja så skal der da hilses på dem - NEEEEEEEEEEEEEEEEJJJJJJJJJJJ  ESTER NNNNNNNNNNNNNNNNEEEEJJJJ ESTER ESTER ESTER ja så slår kavildøv sndromet til igen ........ mon det er en forsikringsskade 🙂som kan dækkes af den vej

 

Flere har spurgt mig hvorfor i alverden at Ester nu lige skulle hedde ESTER,forklaringen kommer her, det er der IKKE en eller anden helt særlig grund til .... navnet Ester kom til mig en aften jeg så station 2 eller politipatruljen eller hvad det nu var og jeg synes bare at det er et flot navn og der bestemte jeg at min næste hund skulle hedde Ester så navnet har været bestemt i lang tid før det blev aktuel - Mød Hunden Ester http://www.avisen.dk/damer-faar-som-regel-deres-vilje_123680.aspx som min hund Ester er opkaldt efter desværre endte Sørens hund ikke som politihund

og forresten staver vi Ester uden "h" det er jo sparetider så h`et er sparet væk 😉

 

Og så skal i da lige have en lille rekord med her på falde rebet,en aften jeg lige havde smurt aftensmaden,et par franskbrødsmadder med leverpostej slog Ester en hastighedsrekord som næppe er set i nyere tid, jo ser i da madderne var smurt og jeg lige ville vaske fingrene så vendte jeg ryggen til Ester 1/1000 del af et sekund,men ud af øjenkrogen skuede mit øje en hund som lige lettede fra gulvet og hurtigere end jeg kunne nå at sige, eller nærmere råbe NEJ så var den halve leverpostejmad langt nede i Esters mave,og i lige præcis den situation skulle hun selvfølgelig have haft en gang skældud,men det var som om at hendes ansigtudtryk sagde "men far den leverpostejmad sprang pludselig ud over bordkanten og ned i min mave helt af sig selv" herefter aftalte Ester og jeg (eller det var vist mest mig der talte) at jeg lige informerer leverpostejmadderne om at de ikke må springe ned i Esters mave for eftertiden .......

 

Nå ja så er Ester jo med oppe at besøge de gamle og Ester er en meget hjælpsom hund som godt kan tage fat når hun ved at der er noget der trænger så hun har lige hjulpet med at kultivere rosenbedet,men her lærte Ester også noget nyt ......... Utak er verdens løn 😎

 

Her til sidst vil jeg lige reklamere lidt for en bog som i skulle tage jer tid at læse,det er en humoristisk bog om livet med en schæfer - http://dagemedenschaefer.blogspot.dk/ læs også mere om bølleschæferen her (du behøver ikke være facebookbruger for at læse med i linket her) https://da-dk.facebook.com/schaeferenogpjoklederen 

Rigtig god fornøjelse med bølleschæferen og god sensommer