01-07-2013

Ester`s glødende uheld

Så er det vist blevet tid til en lille opdatering igen,siden sidst har Ester haft en del oplevelser mest af de gode men også en af de helt dårlige,det vender jeg tilbage til om lidt men de gode og spændende oplevelser først

Ester er blevet vaccineret igen og blev vejet til 10,9 kg (hun vejede for 4 uger siden 4,7kg)det er godt og vel 1,5 kg hun tager på om ugen og hun har i den periode spist 2,1 kg foder om ugen så det er ikke meget der går til spilde

Ester er her på stedet en ren udbryderdronning,for er der noget hun ikke vil så er det at være lukket inde,for det første så hyler og skaber hun sig(som en hvalp vel gør til den bliver vandt til at være alene) for det andet så skal hun nok finde en vej ud hvis der er det mindste lille hul og hun ellers kan høre mig i nærheden men jeg kan allerede nu mærke at hun ændrer sig og bliver bedre til at acceptere at hun ikke altid kan komme med

Jeg har igen haft Ester med ude ved naboens køer,og denne gang gik det lidt bedre men hun holder ca 5 - 6 meters afstand så sad vi der og overvejede situationen før vi (læs Ester) blev enige om at det var sikrest uden for porten,i buret,bag tremmerne,i bilen ! vi har også været en tur ude ved Siemens møllerne som er de rene kæmper men det er overhovedet ikke at se på hende så dem er hun ikke nervøse for selv om det var en af de dage hvor der var godt gang i vinden og møllerne

Ester har også været en tur med på genbrugspladsen,der er så mange spændende lyde og kasser og ting der lige skal undersøges og så er der som regel også et fremmed menneske eller to der vil hilse på hende så det er et godt sted at tage hende ud af bilen og gå en lille tur

Renlighedstræningen er gået rigtig godt men desværre havde vi i et par dage lidt uregelmæssigheder på grund af Esters uheld med poterne som har gjort at hun var meget lidt glad for at komme ud på gårdspladsen det er dog blevet meget bedre de sidste par dage så mon ikke vi får styr på det igen

Ester og Knold begynder også at acceptere hinanden meget godt men når Ester først er kommet i høj gearet så tager Knold altså flugten ellers bliver han jordet på det groveste,det er nærmest som om at Ester´s bremser ikke rigtig virker 🙂måske er det en eller anden virus for det er som om at ørerne heller ikke virker altid 🙂

Men men men - Ester har jo også haft et uheld som vi begge godt kunne ha været foruden, 2 dage efter sankt hans aften fik hun den gode ide lige at spankulere ind i asken fra bålet (sikkert efter en gren) men der skulle det vise sig at gløderne IKKE var gået helt ud 😥 så Ester har forbrændt trædepuderne på venstre forben og bagben og det så meget at der måtte dyrlægeassistance til og den brændte hud måtte klippes af,så nu står den på potesmøring 3 - 4 gange daglig,smertestillende tabletter og penicilin for at forhindre betændelse,Ester har fået "børnesokker" på så hun ikke kan slikke på sårene,indtil videre har den taktik holdt stik og det går allerede meget bedre - tabletterne guffer hun i sig som var det godbidder,men jeg har også camufleret dem i leverposteg så det er ren guf,det er straks meget værre når poterne skal smøres fordi hun meget gerne selv vil rense de poter og så absolut er af den opfattelse at jeg ikke skal blande mig i den sag men det gør jeg nu alligevel😉

I skal da også lige ha en af de sjove oplevelser med denne gang,en aften vi var oppe ved de gamle (min far og mor) at spise var min bror og svigerinde der også og deres datter Laura lod Ester slikke sig i ansigtet,Ester vil så gerne vise Laura hvor glad hun er - jeg bryder mig ikke om alt det slikkeri i hovedet og synes ikke det er ret lækkert,så for at få Laura til at tænke lidt over situationen (hun er 6 år) så spurgte hendes mor hende sådan " Laura ved du hvordan Ester tørrer sig når hun har været ude at tisse " ? det vidste hun ikke ....... MEN DET VED HUN NU ! 😎og hvis du ikke havde tænkt på det før så ved du det også nu !!! ja jeg ved godt at det ikke altid er helt sådan men femøren faldt ihvertfald for Laura

Ester er blevet passet hos "de gamle" når jeg har været i byen og hun har også overnattet der en enkelt nat hvor festen trak ud,og hvis der er nogen steder hvor hunden (Ester)  ikke har lov at være så er det i sofaen og i sengen for det er ikke hundens pladser men nu kan i selv gætte på hvor Ester sov den nat hos de gamle,i kan få et hint - hun sov IKKE på gulvet men jeg tror faktisk at de har hygget sig "de gamle" og Ester 😀