19-10-2013

Ester og Pindgrisen

Så er det vist igen blevet tid til lidt opdatering om hvad Ester oplever

Status er at Esters ører nu står perfekt oppe som de skal,gebisset er efterhånden ved at være skiftet ud og hun begynder så småt at tage ordentlig form det eneste problem vi har kæmpet en del med er nogle forbistrede småkrigere (også kaldet lopper) som jeg først opdagede da tættekammem blev strøget igennem pelsen,og det på trods af at hun havde været dryppet i nakken mod lopper og flåter, så vi satte ind igen med kemiske våben imod utøjet og huset blev støvsuget grundigt,det er bare som om at hun stadig vil klø sig - men der er ikke nogen lopper at finde så nu må vi se om det går i sig selv med det kløen her og der ellers må vi søge professionel hjælp til opgaven

Ester har jo et lille problem med at hun gerne vil jagte kattene her på gården(eller det er nok mest mig der synes det er et problem for Ester morer sig gevaldigt)hun er søren dansemig godt nok kavildøv når hun får øje på en kat,det er bare ikke rigtig sjovt når det er tamkatten Knold som skal jagtes for han ligger sig bare fladt ned på maven og så er den jagt forbi, nej så var det en meget større succes da Ester fik en af vildkattene presset op i et hjørne ...... lige indtil ............ at vildmissen havde fået nok af det spektakel fra Ester,så skal jeg da lige hilse og sige at vovsen tabte det slag,og stod tilbage med et underligt udtryk i fjæset,sådan en blanding af "hvad skete der lige der,og der fik jeg vist en røvfuld" ja Ester tabte slaget men hun har ikke opgivet krigen ...... men ej heller vundet den,endnu da 🙂

Min gamle hund duede ikke til det der med at gå på trapper,det gik fint op men nedad var det kun det øverste og det nederste trin der blev brugt så det var ikke den store succes,Ester derimod er blevet rigtig god til det med at gå op og ned af trapperne,det lærte hun (næsten)sig selv da hun opdagede at kattene var på halmloftet,ja så var der kun en vej op og det gik hurtigt,nedad duede det ikke til at begynde med og en dag var jeg blevet træt af at bære hende ned så fik hun lov at sidde lidt og så gik vi ellers igang med pote for pote nedad,da vi havde gjort det et par gange så faldt femøren og nu drøner hun op og ned som det passer hende, nu er Ester jo ikke en hund der kender egne begrænsninger så en dag jeg stod på stigen så mente hun da lige at hun kunne komme der op også,hun nåede da også 3 trin op før hun blev jaget ned igen,trapper er okay - stiger er ikke så godt

Ester er jo ansat til at beskytte og alarmere mig ved indtrængen på ejendommen og det gør hun i den grad også når vi er uden til grunden,en aften vi havde været oppe ved de gamle på kærvej og lige var på vej ud af døren kommer der i det samme en dame gående på fortovet med sin gravhund,denne lille gravhund fik den brilliante ide at hoppe ind på græsplænen og advare mig om at holde mig i skindet,nu kan en gravhund vel nok være en klog hund men der var lige en enkelt detalje den havde overset ..... ESTER ...... hold nu kæft den blev gøet på plads,og sølle dame hun må ha fået et chok,jeg fik i hvertfald et da Ester satte igang, det var sku da heldigt at jeg havde fået det rigtige ben foran ellers var jeg røget på snuden,det giver noget af et ryk når Ester hopper 2,5 meter frem og snoren kun er 2 meter ! der er overhovedet ingen tvivl om at Ester havde sat næsen op efter at vinde det slag og forsvare mig men heldigvis holdt snoren 😉

" VOV VOV VOV ALARM VOV VOV der er fremmede på grunden VOV VOV VOV kom straks" ja ja jeg kommer nu Ester - hvad er der galt ? jo Ester havde ret der var en fremmed på gårdspladsen og  den var blevet opdaget i sin færden,Ester havde opdaget en pindgris og sølle gris,den blev gøet sådan af af ørene nær var faldet af (tror jeg) det er iøvrigt første gang jeg har hørt et pindsvin knurre så svinet var heller ikke rigtig glad for situationen og Ester ja hun mente bare at den gris skulle se at forsvinde for her var det jo hende der bestemte,men mon ikke de nåede til en eller anden form for aftale eller også blev de enige om at de nok nærmest var i familie for Ester lignede selv lidt en pindgris sådan som hårene strittede hen af ryggen på hende 😀

Og så lige til at slutte af med en rigtig aha oplevelse for Ester .... selv schæferhunde kan ikke gå på vandet !!!!! forklaring følger her ...... he he nej det må i have tilgode for nu kommer Ester lige og smider tennisbolden her på bordet,og så er det ikke lopper der er i luften .... men spillopper,der skal leges skal der 🙃