Blog

30-03-2018

Ester har fødselsdag - nu 5 år Smiler

Overskriften kunne også hedde  - Esters møde med ”manden med leen”

Ester fylder 5 år i dag og i den anledning synes Ester og jeg at der skulle et lille indlæg på bloggen, jo vi er her skam endnu selv om det nu er 2 år siden sidste indlæg

Ester har ikke opdaget at hun er blevet ældre men det har jeg til gengæld, det er tydeligt at mærke båndet mellem hund og mand er blevet stærkere og efterhånden begynder jeg at lære de finurligheder Ester gemmer på, kavildøv er hun dog stadig, det er hverken blevet bedre eller ringere med alderen

Først må jeg hellere lige fortælle om vores sidste besøg ved dyrlægen, det var sundhedseftersynet, jeg går altid ind og tjekker hvad der er af hunde i konsultationen inden jeg henter Ester så jeg er forberedt hvis der skulle opstå spektakel da nogle hunde godt kan stresse lidt ved dyrlægen og Ester kan godt levere en opførsel som er en schæfersherif værdig, der skal deles bøder ud hvis der er nogle suspekte hunde i farvandet ! på vej ind kommer en medarbejder fra falck ud og da han møder mig siger han ”du skal ikke tage din hund med derind, der er lopper overalt” nå men nu havde jeg jo ikke Ester med så måtte lige ind og tjekke – der var ikke synlige lopper da jeg kom ind men historien er at en dame som ikke havde kapacitet til at overkomme pasningen af et større kattehold og et par hunde var kommet med en hund som var så angrebet af lopper at dyrlægen gav hende et ultimatum – enten anmelder vi denne sag (så medtaget var hunden af mishold, mangel på pels, loppeangreb) eller også skal  hunden ha fred lige nu – hun valgte det sidste om end hun ikke var helt enig i den sag - det hører med til historien at damen desværre heller ikke havde penge, jeg bliver lidt bedrøvet når jeg får sådan en oplevelse for jeg synes det er synd for både ejer og dyr når det når så vidt – men godt er det dog at dyrlægen griber ind her og stopper misrøgten - men tilbage til Ester, klinikken blev rengjort grundigt inden Ester kom ind ellers var vi kørt igen, efter lidt forsinkelse på grund af den episode blev det så vores tur 

Ester blev tjekket i hoved og r.. alt var bare ok, dog halter hun engang imellem på det ene forben men dyrlægen har ikke kunne konstatere noget som helst så det står lidt i det uvisse hvad det er, pludselig spurgte han ”hvad er det Ester har der på sidebenene” øhh jeg havde ikke bidt mærke i noget ……. Okay så faldt femøren og jeg svarede ”det er tegn på velstand” !!!! med andre ord så skulle Ester ikke tage mere på så vi har endnu engang reguleret foderet ned så ingen fede fødselsdagsgaver til hende i dag – nu er fodermængden nedreguleret med ca 30% i forhold til inden sterilisationen

Og så til et andet emne - KLØE

Kan en papkasse kurere kløe ? det korte svar er JA

Der er flyttet 3 katte ind her i huset, det er gået over al forventning, når Ester kommer lidt for godt i gang så trækker mor Mivs sit våben og så kommer Ester ned på jorden igen men udenfor der er det stadig Ester der regerer for kattene har endnu ikke opdaget at hvis de bare sætter sig så gider hun ikke jage dem, nå men det jeg ville frem til er at Ester begyndte at klø sig, det har vi prøvet før og der hjalp et foderskifte men min første indskydelse denne gang var lopper, jeg kunne ikke i første omgang finde nogen men langt om længe fandt jeg da endelig en enkelt, den helt store kur blev sat i værk omgående men det hjalp bare ikke rigtig på det der kløe, så fik jeg et tip fra en hunde kollega ”nu render Ester vel ikke og spiser kattenes foder” nej det gør hun da i hvert fald  ikke hun er end ikke interesseret i det, dog spiste kattene godt nok altid op det viste sig så at når jeg var i nærheden så rørte Ester ikke kattenes foder men den udspekulerede baryler hund udnyttede når jeg var ude af syne så der blev sat en stor papkasse over foderet som kun kattene kan komme ind i og efter 6 – 8 uger er Ester holdt helt op med at klø sig, om det er loppekuren eller kassen der har løst problemet er ikke 100% afklaret men jeg tror det er kassen over katte foderet - kattene er nemlig samtidig gået ca 50% ned i foderforbrug så det er en god teori

Nu vi er så godt i gang så kommer her historien om Esters møde med ”manden med leen”

Ester har stadig fuld fart på hun er den type hund der enten er on eller off der er ikke rigtig plads til mellemgas det er bare fuld gas hele tiden og det var i en af de situationer hun mødte manden med leen i bogstavligste forstand – jeg var i fuld gang med at slå noget ukrudt med leen og pludselig drøner Ester forbi, jeg tænkte med det samme ”ramte jeg Ester” og kaldte hende til mig, hun viste ingen tegn på noget så jeg kørte lige en hånd ned af hendes ben og rundt på kroppen men hun havde travlt og skulle videre ! men men men da jeg tog hånden til mig dryppede blodet og jeg måtte lige kigge lidt ekstra på Ester .. sådan noget lort for at sige det rent ud, kl er 17,30 og Ester har en flænge på 4x20 mm i højre forben så jeg måtte en tur til dyrlægevagten og ha Ester syet sammen (og lige der er jeg ekstrem glad for Esters sygeforsikring) jeg havde også nær fået brug for en da jeg blev præsenteret for regningen, jeg så vel nærmest ud som Ester på billedet til dette indlæg (på billedet er Ester fuldt bedøvet og ved at blive lappet sammen)……… Ester havde godt nok en ordentlig bøhmand på den aften men da klokken blev 23 og ædrueligheden var nogenlunde synes hun da at de sting havde siddet længe nok så de blev afmonteret på 3 minutter - så kunne jeg igen ringe til vagten, han syntes at vi skulle se om det kunne gro sammen uden syning da han ikke var meget for at sy igen, vi måtte på klinikken til service dagen efter og Ester fik noget mere medicin så sørgede jeg selv for skift af forbinding et par gange om dagen det helede fint og i løbet af 10 dage var Ester helt på toppen igen

Nu vil jeg slutte med et par linjer fra forrige blogindlæg for vi vælger muligvis ”same procedure as last year” Ester skal fejre sin fødselsdag på samme måde som hun fejrer de fleste andre dage da hun er så forkælet at hun ikke kan mærke forskel, dog er hun jo så heldig at det er fredag og det er den ugentlige svømmeaften det er lige noget der passer hende så måske tager hun en svømmetur hvis vi kan få det til at passe (svømmevideoer kan findes i toppen af siden siden her) jeg tror faktisk at næst efter at gøre lige hvad der passer hende kommer svømning og gruppe C arbejde i toppen af hitlisten

Tilbage er der nu kun at synge en fødselsdagssang for Ester og ønske jer alle en god påske fra Ester og mig Smiler

30-03-2016

Ester har 3 års fødselsdag i dag

Så er det vist på tide med et nyt indlæg her på bloggen som har stået helt stille i 2 år nu, modsat Ester som nærmest aldrig står stille ! det er noget med at tiden bare går og går og går og pludselig når man ser tilbage er tiden ikke bare gået den er løbet forbi

Ester bliver 3 år i dag og det går stadig ikke stille af sig med den dejlige vovse, jeg har prøvet at forklare Ester hvad ordet slowmotion betyder men det er som om at alderen ikke rigtig trykker når man er teenager så alt foregår i lyntemposuperhøjhundehastighed her på matriklen

Ester har inden for de sidste 6 måneder forandret sig sådan rent kropsmæssigt (se billedet i dette indlæg og se så billedet fra indlægget 30-3-2014) hun har været meget tynd synes jeg men dyrlægen har sagt til de årlige sundhedseftersyn at ”hun er lige som hun skal være, det er bedre hun er lidt for tynd end lidt for tyk” men nu er hun altså kommet til at ligne en rigtig ( i min optik) hund der er blevet lidt mere fylde i hovedet og resten af kroppen

Jeg valgte jo at sygeforsikre Ester da jeg fik hende og jeg må sige at status er indtil nu at det heldigvis har været en dårlig men stadig klog forretning, med dårlig mener jeg at udgifterne heldigvis har været så små at de kunne have været dækket af de omkostninger forsikringen har kostet og med klog mener jeg at Ester og mig jo af og til kommer hos dyrlægen, vi har været der da Ester havde revet en negl af og nerven sad frit fremme, vi har været der fordi hun haltede lidt på et forben som i øvrigt bare skulle behandles med smertestillende og ro … RO ! desværre halter hun nu igen lidt på et forben nok fordi hun igen har tumlet rundt i et alt for højt gear – det værste vi måtte til dyrelæge med var en dag da Ester i sit sædvanlige alt for høje tempo tog en tur i haven og kom tilbage på 3 ben, da var jeg klar over at der var problemer, det ene bagben var trukket helt op under maven og selv om jeg trak lidt i benet og rettede det ud klynkede hun ikke det mindste men med det samme jeg slap sad benet under maven igen, jeg ringede straks til dyrlægen og skulle komme med det samme, dyrlæge hev og sled også i det bagben uden nogen reaktion og den værste frygt om et sprunget ledbånd var ret hurtig fjernet, men jeg skal hilse og sige da dyrlægen fik fat i en af tæerne var der forbindelse helt fra bagerste pote til Esters hjerne, så Ester måtte bedøves og i røntgen, det viste sig at være en forstuvet tå det eneste man kunne se var at tåen var hævet men uden tvivl gjorde det rigtig ondt, på smertestillende gik det fint og jeg var ikke i tvivl om hvornår tabletterne holdt op med at virke for så blev benet trukket op under maven igen – Ester blev faktisk imens hun var i røntgen brugt som ”øvedyr” da sygeplejerskerne lige skulle prøve at tage et par billeder af knæ på hunde, de var i øvrigt også fine de billeder, Ester har også lige haft lidt øjenbetændelse som vi måtte til dyrlæge og behandles for - lige præcis det der med at få dryppet øjne kan jeg vist godt sige at Ester ikke mener er en favorit, heller ikke selv om der er godbidder at bytte med

Ester er også blevet steriliseret og det er et valg som der er delte meninger om, jeg vidste allerede inden jeg købte hende at hun skulle steriliseres dels fordi jeg ikke har nogen interesse i hvalpe, dels fordi der ikke bliver det drypperi hvor hun skal gå med bukser for at være inde og dels fordi jeg har set hvor galt det gik med en tidligere schæfer her på gården hvor der måtte en større operation til da den fik livmoderbetændelse, Ester blev opereret på den gammeldags måde hvor hele livmoderen fjernes, alternativt kan det idag gøres med kikkert mod en merpris på ca 1500 kr Esters operation kostede 3700 kr

I en tidligere tråd skrev jeg at Ester havde haft et loppe angreb som vi efter en kamp overvandt, jeg brugte siden ”dryp i nakken” præparater men syntes det var som om hun nærmest kløede sig mere når hun fik en behandling så de sidst 2 år har jeg brugt Bravecto i tabletform og der har ikke været et eneste loppeangreb og ej heller en eneste flåt, i det hele taget er Ester heldigvis ikke en magnet på flåter

Åh ja der sker jo alligevel meget på 2 år så I fik lidt af det her, men ingen blogindlæg uden en lille Ester historie

Ester ynder at ligge på trappen lige her uden for kontoret hvor jeg sidder og så kommer hun lige ind og kigger ca hvert 20 minut, I ved bare lige for at patruljere og tilse at alt i flokken er som det skal være før positionen på trappen indtages igen – men så en aften var der blevet mistænkeligt stille og det er et meget ildevarslende tegn når Ester er involveret, jeg er noget af en natte roder ( klokken er også i skrivende stund 02,36) og klokken var den aften/nat blevet godt 01,30 og Ester var pist væk, hun reagerede ikke på mine kald, hele haven og gårdspladsen er hegnet ind så tankerne gik selvfølgelig hen imod om kænguruen Vildvar taget på springtur, så jeg måtte ud med lommelygten og lede, pludselig lyste to øjne op henne i døren til stalden og jeg spurgte Ester ”hva lawer do, hva er der galt mæ dig, kan do æ høre” …….som om jeg havde regnet med at få et svar – nu er jeg efterhånden så småt ved at kunne læse Esters signaler og det var tydeligt at jeg skulle komme til hende, hun forsvandt ind i stalden igen og jeg må sige at jeg var nok mere overrasket end Ester ! det er alligevel første gang at min plæneklipper har brummet og knurret af os som en gammel dieselmoter der kun går på de halve cylindre !!!!!! …. sjældent har jeg set så velvoksen en hankat og jeg kan godt sige at den ikke var særlig imponeret af Esters ihærdighed, overhovedet ….. men Ester, ja hun smilte over hele femøren {#smileys123.tonqueout}og syntes vist det var vældig vældig VÆLDIG meget spas – Ester kom MEGET mod sin vilje med indendørs så hankatten kunne få lov at jagte mus i fred, og de næste 2 timer patruljerede hun frem og tilbage gennem stuen som en anden vildhund ... mens jeg langt om længe kunne se dyner

Ester skal fejre sin fødselsdag på samme måde som de fleste andre dage da hun er så forkælet at hun ikke kan mærke forskel, dog er hun jo så heldig at det er onsdag og det er jo den ugentlige svømmeaften og det er lige noget der passer hende (svømmevideoer kan findes i toppen af siden siden her) jeg tror faktisk at næst efter at gøre lige hvad der passer hende kommer svømning og gruppe C arbejde i toppen af hitlisten

Nå jeg tror jeg vil stoppe her da indlægget jo allerede er blevet alt alt for langt og der skal jo gerne være lidt at skrive om igen

ps hvis nogen forsøger at bilde jer ind at de har en hund der løber på væggene så er det ikke nødvendigvis en løgn !!!!!! så I skal da lige på falderebet have dette link til en video fra i sommer da vi var barnepige for Zagi i et par uger, da lavede Ester lige et stunt hvor jeg tilfældigvis havde kameraet i hånden - og kom så ikke her og fortæl at hunde ikke kan løbe på væggene  Cool

https://www.youtube.com/watch?v=zC-LsxtoOo8

 

30-03-2014

Ester har fødselsdag og det har hun jo og det er idag

Ester har fødselsdag og det har hun jo idag.

Og hør nu her en melodi vi vuffe vil
Og hør nu her, hvordan vi vuffe vil:
vuf vuf vuf vuf vuf vuf    vuf vuf vuf vuf vuf Smiler stort

Vuf vuf vuf vuf vuf vuf   vuf vuf vuf vuf vuf Smiler stort

Ja i dag er det Ester`s fødselsdag hun bliver 1 år gammel, hold da op hvor tiden bare går hurtigt, jeg mødte Ester som dengang hed Bailey da hun var en 4-5 uger gammel så om kort tid gøres der status over Esters første år her på Toftegaard, i dag er hun selvfølgelig stik imod al fornuft blevet møgforkælet, men det er jo ikke nyt for hende det bliver hun hver dag ! Jeg er ikke sikker på at det hun har fået af mig er noget som hun har ønsket sig, hun har fået en fin ny ”halskæde” (hun har den på på billedet) og så er der bestilt tid hos dyrlægen så hun kan blive steriliseret, sikkert ikke noget der stod på den ønskeseddel men til gengæld har hendes mor Karla været og besøge hende idag hun havde en gave med som er faldet i god smag – et lækkert stort ben og som i kan se på billedet ser  hun ret glad ud for det

Jeg besluttede allerede inden jeg købte hund at det skulle være en tæve og den skulle steriliseres fordi jeg ved at hvis hun skulle ha hvalpe så vil jeg ikke have ordentlig tid til at tage mig af dem og med det i mente så er jeg også fri for det drypperi overalt i huset, hendes første løbetid foregik med bukser på men det er ganske upraktisk at tisse med dem på bare fordi ejeren !!!!!!! lige glemte at tage dem af hende og så mener jeg der er flere fordele end ulemper ved en sterilisation min eneste tvivl har været om det skulle gøres på den traditionelle måde eller med kikkert og valget er faldet på den traditionelle måde dels på grund af at det gik rigtig godt på min gamle hund dels på grund af prisen (ca 1400 kr mere for kikkert operation) og dels fordi jeg har en rigtig god tillid til min dyrlæge som står for operationen

Ester er til hundetræning 1 gang om ugen, og der er sandelig gang i hende eller i hvert fald noget af hende for Ester er kavildøv så det virkelig batter noget - de andre hunde er spændende og så er det jo bedst lige at vise dem hvem der styrer showet, Ester har 4 WD og det slår automatisk til når hun får line på, så skal der bare trækkes igennem og i løbet af ingen tid så lyder hun som et damplokomotiv for fuld udblæsning

Men nu er det ikke bare Ester der er til træning hun tager mig med og det er sandelig en stor udfordring for mig når andre giver mig ordrer så har jeg det godt nok lidt som Ester ………kavildøv ! men jeg hører nu lidt efter engang imellem, nu er jeg så heldig at det er erfarne schæferfolk jeg er imellem og det er mindst lige så meget værd som selve træningen, en ting er selve det sociale når man føler sig godt tilpas selv med en hund uden ”tavle” blandt ”tavlehunde” det er ikke alle steder det er lige velanset – men ikke et problem i den klub jeg træner i, her er også plads til andre brugshunderacer blandt andet rottweiler, noget andet er når man har brug for hjælp, eksempelvis har Ester udviklet en tendens til ikke at ville komme når hun bliver kaldt ind og det er jeg uden tvivl selv en hel del skyld i – hun er et par gange stukket på løbetur uden at få lov, når jeg så har kaldt hende til mig ja så har hun sgu fået en gang skæl ud så hun var klar over at det bare ikke er i orden at stikke af, men hvor sjovt er det så lige at komme når man bare får skæl ud ? ja så mener Ester ligeså godt at hun bare kan ignorere mig og tage hele løbeturen - skideballen kommer alligevel, så tillidsforholdet må genoprettes det træner vi hver gang til træning i øjeblikket og det er godt nok en prøvelse når der er 3 hunde man skal forbi helt uden snor på og så hen til mig (og hvem ved måske venter en skideballe) DET er et svært valg især hvis en af vovserne provokerer {#smileys123.tonqueout}og for mig er det helt ulideligt når træneren siger til mig BLIV, BLIV hvor du er og Ester så vender om 2 meter før mig og ignorerer mig………hun provokerer mig,hun prøver mig af, hun pisser mig ganske enkelt af Vred jeg koger indvendig min tålmodighed er på en alvorlig prøve ikke bare af Ester men også af træneren -  jeg har lyst til at drøne efter hende og forklare hende hvem det er der bestemmer men jeg har jo fået kommandoen BLIV af træneren og min godbid er når det lykkes at få Ester til at komme pænt hen til mig og få sin velfortjente godbid.. ….og det lykkes altså bedre og bedre så det er både Ester og mig der er til træning og muligvis har ham træneren alligevel ret en gang imellem Cool

Ester har også lige været på sit første sporsøgnings kursus og det gik faktisk ret godt, for mit vedkommende er det helt sikkert noget vi skal arbejde videre med ikke fordi vi skal nå et eller andet mål men ganske enkelt fordi det er sjovt og spændende det er i min optik en hel del sjovere end lydighedstræning fordi jeg føler jeg lærer Ester bedre at kende ved at se det kropssprog hun signalerer når hun virkelig arbejder

Ester er altid i nærheden af mig også når jeg arbejder i værkstedet, her arbejdes der på en kommando der hedder ”GÅ VÆK” min gamle hund kunne den til poterne det er en kommando jeg bruger når eksempelvis vinkelsliberen er i brug så siger jeg bare ”GÅ VÆK” og så skal Ester gå på afstand det er så småt ved at sive ind

Og så lige en lille historie om den usynlige hund, når jeg er oppe ved de gamle er Ester selvfølgelig med og så skal hun da lige ud og inspicere haven som er hegnet ind med en høj hæk og plankeværk, ja det korte af det lange er at Ester stod ved havedøren og ville ind, skal jeg lukke hende ind spurgte Laura, nej hun tager ikke skade af lidt frisk luft udenfor, svarede jeg, lidt efter da min bror så ville lukke hende ind var Ester blevet usynlig USYNLIG ……… væk var hun ! det viste sig kort tid efter panikken havde bredt i det lille hjem at Ester IKKE var blevet usynlig Waou nej nej da - den kloge hund kan godt tage initiativ selv og var gået i gang med at træne rondering på Kærvej  heldigvis var hun lige på den anden side af plankeværket så det var lige ved tiden at den flugt over plankeværket blev opdaget så nu har vi indgået en aftale Ester og jeg - ikke noget med at træne i smug uden mig ......... hmm gad vide hvor længe den aftale holder Smiler stort

Her går vi til hundetræning http://www.de-glade-hunde-2014.dk/328719439 

01-03-2014

Dette er et lille ekstra indlæg på Esters blog men det er ikke hende det skal handle om !

Det skal handle om Sussi eller Sus som hun blev kaldt i daglig tale,  i dag den 1.Marts er det et år siden jeg måtte tage afsked med den skønneste og bedste og mest trofaste ven(hund) og jeg må sige at trods det at Ester er en ligeså trofast ven så savner jeg altså min gamle hund meget

Sus var den der type hund som jeg kunne kommunikere med bare ved at kigge på hende og samtidig kunne jeg blot ved at kigge på hendes attitude og kropssprog aflæse hvad hun var på vej til og ikke mindst hvad hun IKKE var på vej til, Sus var så veldannet at hun aldrig, næsten da, forlod stedet her selv om gårds leddene stod vidt åbne, i det hele taget havde hun et helt fantastisk væsen som bare passede perfekt til mig, Ester og mig klikker ikke helt på samme måde endnu men det tror og håber jeg da vi kommer til vi skal jo helst ha mange år sammen

Sus kom her til gården i 2001, selvfølgelig schæfer ! efter gode forældre, dog uden den der fine stamtavle som ellers nemt kunne medfølge men som i mine øjne kun varmer dankortet op til uanede grader

Sus havde et dejligt vagtsomt temperament, eneste rigtige svaghed var at alle hunde hun kom i nærheden af skulle jages langt væk (man er vel vagthund) hun var almindelig opdraget og havde aldrig gået til nogen form for træning, det var en af de eneste ting jeg fortrød med hende, mest fordi hun var så fantastisk god med sin snude og gerne ville snuse sig frem

Sus fik desværre i en alder af 7 år konstateret HD men fik herefter glukosamin tabletter hver dag hvilket gav særdeles gode resultater, derudover fik hun gigttabletter når jeg kunne se på hende at det var nødvendigt eller når jeg vidste det ville blive det, hun ville altid med i marken og efter en længere tur fik hun altid en tablet, men som med alle levende individer indhentede alderen også hende til sidst hun nåede at fylde 12 år den 4.Februar men den 1. Marts kom så den dag de fleste hundeejere nok frygter, Sus lå her på gårdspladsen i det fineste solskin da dyrlægen kom - samme dyrlæge som har fulgt Sus hele livet og han mærkede og lyttede lidt på hende og lod mig forstå at tiden nu var inde til at give hende fred ……… en beslutning som jeg jo selv havde taget dagen forinden men selvfølgelig skulle hun have haft chancen hvis der var mere jeg kunne gøre for hende – men desværre ………lige nu i skrivende stund kan jeg  mærke den samme følelse som jeg havde for et år siden Tristden der knytnæve i maven som bare trykker på følelsesnerverne og klumpen i halsen som presser og presser for at få luft, ja hun er meget savnet! de skønne finurlige særheder, de mærkelige vaner og hendes skønne væsen – men hun vogter stadig her på gården hun ligger begravet i haven så hun stadig kan vogte i ånden

Men hvor et liv ender Trist begynder i dette tilfælde snart et nyt Smiler Ester blev født den 30.Marts 2013 i et kuld på fem - 2 tæver og 3 hanner og hun eller det var vist hendes bror Enzo blev spottet af min mor ved en tilfældighed allerede få uger efter sin fødsel, jeg havde set på mange annoncer i mellemtiden men der var ikke den helt rigtige hund, den med det rigtige udseende, den med de rigtige øjne, den hvor man bare kan føle at det hele ”klikker” men da jeg så Ester første gang var jeg næsten sikker på at hun var den rigtige hund til mig, og anden gang var jeg helt sikker og bare lige for at slå det fast – jeg har ikke fortrudt valget af Ester Vinker hun har sine finurlige særheder, mærkelig vaner og ideer så lige på de tre områder passer vi vist meget godt sammen

Nu vil jeg slutte af med digtet om regnbuebroen, et skønt men på en måde også et lidt sørgeligt digt om det at miste et skønt kæledyr

"Lige inden man når himlen, ligger der et sted, der hedder Regnbuebroen. Når et dyr dør, ét, der har været specielt knyttet til én hernede, vil dyret stoppe ved Regnbuebroen. Der er enge og bakker, hvor alle vore særlige venner kan løbe og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin og vore venner har det varmt og dejligt.
Alle de dyr, der har været syge og gamle har fået deres helbred og kræfter igen, de, der var sårede eller lemlæstede, er raske og stærke igen, ganske som vi husker dem i vore minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse, de mangler kun en enkelt lille ting: De savner hver især én, der betød meget for dem, én, de var nødt til at forlade.
De løber alle sammen og leger i en stor flok, men der kommer en dag, hvor en af dem pludselig stopper og stirrer mod horisonten. Øjnene er klare og intense, og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele. Pludselig forlader den heldige flokken og flyver over det grønne græs, hurtigere og hurtigere løber dens små ben.
Du er blevet opdaget, og når du og din specielle ven endelig mødes igen, klynger I jer til hinanden i glædesstrålende genforening for aldrig at skulle skilles mere. Glade kys regner ned over dit ansigt. Dine hænder kan igen kærtegne det elskede hoved, og du kan endnu en gang se ind i de tillidsfulde øjne, der tilhører dit kæledyr, der så længe har været forsvundet fra dit liv, men aldrig fra dit hjerte. 
Så kan I krydse Regnbuebroen sammen"  .................................. Ukendt forfatter  

 

Nå… kunne du også lige mærke klumpen i halsen nu ?

Det er der heldigvis for mit vedkommende en løsning på ! jeg har en Ester som altid er glad Smiler stort så nu er det vist tid til at hygge lidt og se fremad SmilerSmilermen de gode minder er nu heller ikke det værste man har ..........Hjerte

17-02-2014

Så er det igen blevet tid til lidt opdatering om Esters hverdag, det er jo ved at være noget tid siden sidst

Ester vejer nu næsten 32 kg og har overstået sin første løbetid, her efter løbetiden har hun forandret sig ret væsentlig hvad angår spiselyst, der har generelt været lidt makværk med Ester og det hundemad hun har fået, Ester er jo dronning her på stedet eller hun opfører sig i hvert fald sådan så hun har altid fået Royal Canin hvalpefoder men som jeg var inde på i sidste blog indlæg så kløede hun sig meget og det blev så meget at vi endte med at måtte en tur til dyrlægen, og når jeg skriver vi så er det fordi at jeg var lige ved at blive så tosset af at kigge på Esters kløen i tide og utide at vi begge havde brug for en undersøgelse – hud betændelse lød diagnosen - ja det var altså diagnosen på Ester Vinkermen nu er der jo en eller anden faktor som udløser den betændelse og når den først er i gang er det en virkelig ond spiral at være i, kløe avler kløe så en antibiotika kur i 10 dage måtte der til og hvis det ikke var væk og kløen fortsatte kunne næste skridt være en allergitest, men det ligner bare ikke rigtig allergisymptomer sagde dyrlægen, egentlig troede jeg i første omgang at det var lopper/loppeallergi som var årsag til alt den kløe men det skulle jo gerne stoppe igen Ester har siden sit loppeangreb fået behandling hver måned jeg bruger nu Praktic loppemiddel da jeg syntes at frontline forværrede kløen meget, og her kan jeg tilføje at dyrlægen mente at kunne se en tendens til resistens hos lopper ved brug af frontline loppemiddel, en resistens som er velkendt i modsatte ende af landet men kunne det måske være noget andet der udløser den kløe - af erfaring fra min gamle hund hvor jeg skiftede til et andet foder med mindre protein og havde succes så ville jeg lige prøve at skifte hundefoder, jeg nævnte problemet for en repræsentant fra Royal Canin men det var HELT bestemt ikke foderet der kunne være årsag til kløen, men hvorom alt er så skiftede jeg til Bosch junior maxi foder - og så havde vi ballade ! Ester nægtede simpelthen at spise, hun nippede kun en enkelt lille mundfuld en gang imellem og jeg indså hurtigt at dette ikke ville gå, du er håbløs Ester HÅBLØS !!!! nu ville gode råd være rare at få, tilfældigvis havde Chris som jeg træner hund sammen med noget Bosch junior lam og ris foder som hans hund Tyson nægtede at spise som jeg lige kunne prøve, TA DAAAAAAAAA Ester spiser nu næsten normalt og klør sig nu ikke mere unormalt så det der med at det ikke er foderet, ja det har jeg bare svært ved at tro på, at Bosch hundefoder så samtidig er billigere end det tidligere foder ja det er ”båre dæjlig” og med hensyn til at Ester stadig ikke spiser helt så meget som før løbetiden tror jeg har noget at gøre med ændringer i kroppen på hende i forbindelse med netop løbetiden

Ester er jo rekordernes hund her i huset hvad angår destruering af legetøj, en tennisbold af nogenlunde kvalitet kan vel på en god dag holde helt op til 2 minutter før den er i flere dele men en investering i en bidebold af mærket Kong satte en stopper for den sag (se billedet) Ester gør hver dag flere forsøg på at havarere bolden men det er indtil nu ikke lykkedes Smiler

Jeg har omkring haven og ved gårdsleddene sat hegn op så jeg ved at Ester bliver her, dels fordi hun er så helv…s nysgerrig og dels fordi hun ikke kan tåle at se en kat uden at den skal jages til den anden ende af landet, hvilket kan give en meget dårlig kombination når der samtidig er en meget trafikeret vej tæt på – men tilbage til hegnet ! det er 130 cm højt så budskabet skulle nok være til at forstå og det virkede da også fint lige indtil Ester var på den ene side af hegnet og jeg på den anden, det var som om at Ester tænkte ” HOV ! far du glemte da vist mig, men så er det da godt at det lille hegn ikke er noget problem for en smart schæfer som mig at springe over, og se far jeg behøver ikke engang at tage tilløb !!!!!!!  ”Cool men hun hopper altså ikke over det hvis vi er på samme side så hvis jeg går hjemmefra er hun nu lukket forsvarligt inde

Forsvarligt inde betyder her på stedet med haspe på stalddøren ellers skal Ester nok få den brækket op, så efter lidt dør reparation og forstærkning (Ester brækkede da bare igennem døren når der nu ikke var andre muligheder) er det nu lykkedes at holde hende inde i stalden når jeg ikke er her men hun vil altså helst være tæt på mig hele tiden og hun holder sig sandelig ikke tilbage med at udbasunere sin utilfredshed når hun bliver lukket inde !!!!!!!!!!!!!!

Så får i ikke mere for den 25 øre der skal jo også være lidt til senere fortællinger

http://www.zooplus.dk/shop/hund/hundefoder_toerfoder/bosch/hvalpe/180924

http://www.zooplus.dk/shop/hund/hundefoder_toerfoder/bosch/hvalpe/218410

http://www.petworld.dk/product/kong/aktivitetslegetoej.aspx#top